Stjerneskælv
Engang stod tiden sille.
Imens gik hverken sekund eller
minut,
både måned og år.
Der var kun det blik der brændte
os smerteligt sammen.
Mens jeg var så nær som aldrig,
var resten bare væk.
Lyde, billeder og farve - alt
blev stille, som af respekt.
Det eneste der var
var ild i vores øjne.
Intet ville nogensinde blive som
det var.
Om det var himmel eller den sorteste
nat
det vil vi aldrig finde ud af.
Men mens dit blik og mit svider
sammen
ved jeg at vi begge ændres nu.
Som en granat kastet
eksploderer alt og uret vågner.
Ingen vidste udover os
at stjerner kunne støje.
Flere af mine digte i afsnittet
Digte
